
10 danske komedie film, du bare må se!
Annonce
Der er nu noget helt unikt med danske komedie film. Selvom nogle vil mene, at det er temmelig sort humor eller decideret åndssvagt, så er der nu alligevel nogle film, der rammer plet, når man bare gerne vil have et godt grin.
Vi har samlet en liste over 10 danske komedie film, som du må få set. Det er en blanding af de klassiske film, samt nyere film, der er kommet ud inden for de seneste par år.
Så hvis du mangler inspiration til en film, du skal se med gutterne, så skal du læse med i denne artikel, og hvis du mangler et sted at se dem, så kan du se en guide om Viaplay Danmark.
Se de 10 danske komedie film nedenfor
#1 – De Grønne Slagtere
Elsker du sort humor, der nærmest ligger på grænsen til det morbide? Så er De Grønne Slagtere for dig. Følg Svend Sved og Bjarne, der får succes med deres særlige marineret “kylling”, efter at have åbnet deres egen slagterbutik. Du får både Nikolaj Lee Kaas, Mads Mikkelsen, Ole Thestrup og Bodil Jørgensen i én film – det er opskriften på den perfekte danske komedie film!
(Kan ses på TV2 Play)
2 # – Blå Mænd
I denne film fra 2008 følger man den storsnudet Jesper, der efter sin spirituskørsel kommer i samfundstjeneste på en Genbrugsstation. Her møder han lidt nogle usædvanlige individer, Theodor, Dion og Lotte. Hvis du elsker Mick Øgendahl i danske komedie film, så skal du smække Blå Mænd på.
(Kan ses på TV2 Play)
3 # – Italiensk for Begyndere
Se Lone Scherfig bud på en dogmefilm, der nu også egentlig kategoriserer sig som en dansk komedie film. Italiensk for Begyndere dyrker den tørre humor og er muligvis lidt langsom (læs: klassisk træk for dogmefilm), men den kan nu alligevel noget. Vi følger seks individer, der alle mødes til italiensk undervisning og hvordan deres liv pludseligt vendes op og ned.
(Kan ses på Filmstriben)
4# – De frivillige
De frivillige er en nyere dansk komedie film, der udkom tilbage i 2019. Her følger man erhvervsmanden Markus, der er blevet varetægtfængslet. Han vælger at gå i isolation sammen med fængslets mere svage indsatte, efter et overfald fra nogle rockere. Her begynder han at gå til kor… og resten siger vist sig selv. På rollelisten er Anders Matthesen blandt andet, så du er garanteret et godt grin.
(Kan ses på Viaplay og Filmstriben – sidstnævnte gratis)
5# – Terkel i Knibe
Vi bliver lige ved Anders Matthesen, for hvad er mere dansk komik end Terkel i Knibe? Hvis du er fra den ældre generation, så husker du fortællingen fra Matthesens CD fra 2004 om den nervøse dreng, Terkel. I filmen møder man nogle af Matthesens mest ikoniske karakter, heriblandt Onkel Stewart, Fede Dorit og Arne Nougatgren. En klassiker hvis du spørger os.
(Kan lejes på Blockbuster)
6# – Klovn the Movie
Er du også fan af Klovn-universet med Frank og Caspers uheldige situationer? Så er Klovn the Movie den oplagte film at se sammen med vennerne. Frank og Casper tager på tur – hvad kan gå galt? Ja, det kan så alt! Tour de Fis, Bo, pearl necklace, og Ronjas pandekagehus er bare eksempler på, hvad der sker i denne film. Og så er der vist ikke så meget andet at sige end det.
(Kan ses på Netflix)
7 # – Klassefesten
Hvad kan gå galt, når tre gamle venner samles for at tage til 25 års jubilæum, da de blev studenter? Opskriften på kaos i hvert fald. Mød de gakkede venner, Niels, Andreas og Thomas, der har planlagt den helt store weekendtur med en masse damer, alkohol og fest i lange baner.
(Kan ses på Netflix)
8 # – Retfærdighedens Ryttere
Retfædighedens Ryttere udkom i 2020, og kan nu endelig lejes på Blockbuster eller Yousee. Det er endnu en Anders Thomas Jensen film, men manden er genial, når det kommer til sort humor. I denne danske komedie film følger vi militærmanden Markus, der må tage hjem til sin datter Mathilde, efter hans kone er død. Matematiknørden Otto mener, at Markus’ kone ikke døde ved et tilfælde, men derimod ved et planlagt terrorangreb.
(Kan lejes på Yousee og Blockbuster)
# 9 – Alle for én
Den næste danske komedie film på vores lister er Alle for én. I denne film følger vi de fire barndomsvenner, hvor kommer lidt galt på vej. Nikolaj er den eneste i vennegruppen, der styr på sagerne, hvor de sidste tre er småkriminelle. Du får både Jonathan Spang, Mick Øgendal og Rasmus Bjerg i én film – kan det blive bedre?
(Kan ses på Viaplay)
# 10 – Blinkende Lygter
Vi afrunder listen over de 10 bedste danske komedie film med den mest episke af dem alle – det er naturligvis Blinkende Lygter. Det er nok den film, som de fleste af os kan citere fra. Følg Thorkild, Peter, Arne og Stefan, der er kommet ud i en stor gæld, grundet deres mange år som smuglere. Og nu må de tage ly i et efterladt hus.
(Kan ses på TV2 Play)
Se mere underholdning her.
Annonce