
Annonce
Du kender selvfølgelig Bugatti og deres absurd hurtige biler, som f.eks. deres Bugatti Chiron, som kan nå 420 km/t. Men de laver faktisk andet end biler også. De har nemlig udviklet en luksus yacht kaldet Niniette, som er designet til at matche deres Bugatti Chiron, så du kan kaste dig rundt i bølgerne i samme stil som på land. Og prisen? Ja, okay, den koster så godt nok 28 millioner kroner…
Speedbåd møder luksusyacht
For de 28 millioner får du til gengæld også noget helt specielt. Der er nemlig ikke tale om en almindelig luksusyacht, som du bare driver rundt i ude på bølgerne, mens du afslappet nyder en drink. Bugatti vælger nemlig at holde sig til det, de kender: Høje hastigheder og en vild oplevelse.
Der er nemlig tale om en form for hybrid mellem en luksusyacth og en speedbåd, og med sine 1200 hestekræfter kan den faktisk nå en topfart på 82 km/t, så du kan få lidt spænding ind i sejlturen også. Når du så er færdig med at kaste dig rundt på bølgerne, så kan du jo passende slappe af med en drink og nyde den luksus, som båden netop også er designet til.
Ønsker du at se nærmere på Bugatti Niniette, den sejlende pendant til en Bugatti Chiron? Så se med i videoen her:
Annonce