Inviter drengene på mjød du selv har brygget

Inviter drengene på mjød du selv har brygget

Væk din indre viking med din egen hjemmelavet mjød!

Der kan være mange årsager til, at man vil starte sit eget hjemmebryg, der er ikke noget så godt som godt gammelt dansk hjemmebryg. Hvis man har svært ved at finde ud af hvordan man skal komme i gang, så er du kommet til det helt rigtige sted. Artiklen her vil dække over ingredienserne og fuldførelsen af brygning af mjød. Det er oplagt til en aften med drengene, hvor du skal servere noget, der går lidt udover den klassiske dåseøl.

Læs med i artiklen her og find ud af hvordan du brygger din egen mjød!

mjød

Honning

Honning er den første ingrediens, som man bør overveje og vurdere. Den smag og den farve din mjød får, afhænger netop af hvilken type honning, som bliver anvendt. Det siger nok lidt sig selv, men lys honning vil give din mjød en lys farve og smag, hvor en mørk honning vil give dig en mørkere farve og en mere stærk smag i mjøden.

Det er en smagssag, når det kommer til hvilken honning man vil bruge til sin mjød. Det afhænger af hvilken type mjød, man ønsker at producere. Stærk honning passer godt med sød og krydret mjød. Mild honning med en mild smag er god til traditionelle mjød og frugtmjød.

Gær

Når man skal vælge hvilken gær man skal bruge, så findes der mange forskellige muligheder. Gær omdanner sukkeret i honningen til kuldioxid og alkohol. Industrielt produceret gær bliver som regel brugt til mjødfremstilling. Det er vigtigt, at man vælger den rigtige gærtype for at kunne udvikle den helt rigtige mjødsmag ud fra de diverse honningtyper. Det er en god ide at eksperimentere med de forskellige gærtyper som findes på markedet.

Gæring kan stoppe af forskellige årsager:

  • Der er ikke mere sukker tilbage
  • Alkoholprocenten er så høj, at gæret dør
  • Mjødmesteren stopper gæringen kunstigt
  • Hvis sukkerprocenten er for høj

Hvis man skal udføre en optimal gæring, kræver det en rigtig næringssammensætning med blandt andet kvælstof, fosfor og kalium.

Vand

Vandets kvalitet er kritisk for fremstillingen. Kun det reneste vand bruges til fremstilling af mjød. Vand fra storbyer kan for eksempel indeholde klor og give en dårlig bismag. Derfor vil det være en god ide at investere i kildevand på flaske. Destilleret vand kan ikke bruges, da der mangler mineraler til gærens næring.

Andre ingredienser

Syre

Gæringen forløber sig bedr, når mosten er sur. De fleste foretrækker en surhed i deres mjød. Det kan være små mængder syre som: vinsyre eller citronsyre. Det kan være med til at give mjøden den friske og skarpe smag. Mange tilsætter ikke syre til deres mjød, så dette er ikke en forudsætning.

Stabilisatorer

Hvis man vil fremstille traditionel mjød, kan man tilsætte stabilisatorer for, at en sekundær gæring ikke finder sted i flasken. Dette er ikke nødvendigt i en dansk hjemmeproduktion, på grund af at gæringen har lov til at køre helt færdig.

Frugt

Man kan også lave mjød, som indeholder frugter. Man tilsætter 10-20% frugtjuice eller pure til vand-honning blandingen (mosten)

Krydderier og urter

Næsten alle typer af krydderier og urter kan tilsættes til mjød, enten som en ekstrakt eller under ethvert trin gennem hele mjødproduktionen. Man kan også blande de forskellige krydderier og urter for at opnå den ønskede smag. Man kan også tilsætte humle for at give mjøden en mere markant smag. Tannin kan tilsættes for at give en mere skarp smag og hjælpe med klaringen.

Fremgangsmåde

Der er 10 trin som skal udføres for at få sig en god mjød.

1. Hygiejne

Noget af det vigtigste når det kommer til at lave god mjød er hygiejnen. Vask alt dit udstyr med flaskerens. Rengøringsmidler må ikke anvendes. Skyl efter mange gange.

2. Klargøring af most

Mosten udgør blandingen af honning, vand og de andre ingredienser, som man tilsætter. Der findes flere metoder til at tilberede mosten, man bør tage forskellige faktorer til overvejelse, når man vælger sin metode.

3. Kogning

Man skal koge honningen og vandet sammen i ca. 10-30 min, da det vil pasteurisere mosten. Det vil sige, at alle bakterier bliver dræbt. Det forårsager, at proteiner og de andre urenheder, der kan være, klumper sammen. Der kan dog være en ulempe ved at koge det, det kan nemlig fjerne smag fra honningen. Gærnæringssalte og syre skal tilsættes både før og efter kogningen.

4. Pasteurisering

Varmes honningen og vandet til 88 grader i 10 – 20 min vil det ødelægge alt vildgær, men bibeholde de mere flygtige smagsstoffer.

5. Svovle

Man kan desinficere med anvendelsen af svovl. Fordelen ved dette er, at der ikke sker nogen opvarmning. Man bør blot opløse honningen i vand, tilsætte sin syreblanding og gærnæringssaltene, samt svovlpulveret. Ulempen ved denne metode er, at nogle mennesker er allergiske overfor svovl, og kan derfor ikke indtage mjøden.

6. Gæring

Gæringen kan tage op til flere måneder, under denne proces vil sukkeret i honningen blive omdannet til alkohol og kuldioxid. I starten af gæringen har gæren brug for opløst ilt. Det kan derfor være til ens egen fordel at ilte mosten. Det vil sige, at man skal ryste eller hælde mosten over i en ny beholder, inden gæren bliver tilsat.

7. Stikke om

At stikke om vil sige at suge den opklarede mjød over i en vin ballon og efterlade bundfaldet. Denne proces skal gentages indtil mjøden er tilfredsstillende klar. Dette bør gøres med 3 måneders interval.

mjød

8. Færdiggørelsesprocessen

Der kan være flere muligheder for at klargøre mjøden. Her kan man anvende forskellige midler, som Bentonite. Man kan finde mange produkter på markedet, der kan hjælpe med klaringen af mjøden. Mjød klare sig også godt i frostvejr eller i fryseren. Dette får urenhederne til at klumpe sammen, og man ender ud med et bedre resultat. Gæringen af mjød finder bedst sted ved en temperatur mellem 21- 26 grader. Gæringen kan godt foretages ved lavere temperaturer, men vil tage længere tid at færdiggøre.

9. Modning

Modningen af mjøden kræver stor tålmodighed, da denne proces gør, at mjøden og smagen får lov til at udvikle sig. Den vil udvikle sig fra en harsk, syrlig og ubehagelig smag til en mere behagelig, blød drik med en smuk aroma og duft. Det er vigtigt at stikke mjøden om efter denne proces. Modningen kan tage fra måneder helt op til år.

10. Sættes på flaske

Det sidste trin er såfremt at hælde mjøden over og proppe flasken. Her kræver det omhyggelighed og god hygiejne. Man skal også være forsigtig at ilte mjøden, når den skal sættes på flaske.

Held og lykke med din hjemmelavet mjød!

Læs også vores artikel om andre special øl her: Special øl til enhver anledning

Kommenter

Relaterede Indlæg

Vil du være Iron man? Køb en funktionsdygtig Iron Man dragt!

Vil du være Iron man? Køb en funktionsdygtig Iron Man dragt!

Husker du Chili Klaus? Prøv hans chili roulette

Husker du Chili Klaus? Prøv hans chili roulette

Skal du være den nye ejer af et ægte lyssværd?

Skal du være den nye ejer af et ægte lyssværd?

5 tips til den perfekte fest

5 tips til den perfekte fest

Nyeste Artikler

Nyhedsmail

Følg med på Facebook!

Facebook Pagelike Widget

Er du vild med kvinder?

Vi elsker motorer!

Gaming