
Fik du nogensinde set Borat 2?
En “very nice” film til at pleje dine tømmermænd med i dag!
Du husker nok den famøse film “Borat”, der udkom tilbage i 2006, og skabte en del røre. Det er nu blevet en ikonisk film, særligt den altid interessante “badeuniform”, som Sacha Baron Cohen render rundt i, i sin karakter som Borat Sagdiyev.
Filmen “Borat 2”, der har undertitlen “Borat Subsequent Moviefilm: Delivery of Prodigious Bribe to American Regime for Make Benefit Once Glorious Nation of Kazakhstan “, udkom I 2020. Filmen var længe undervejs, da den blev forhindret i at blive vist i biograferne på grund af en vis virus, der havde indtaget hele verdenen. Du ved nok, hvad vi mener.
Filmen samler op på handlingen fra første film. Her er Borat kommet ud fra fængslet, hvor han afsonede en dom for at bringe skam over sit land. Nu vender han tilbage til USA med sin 15-årige datter. Og hvad der så sker efterfølgende, ja det lader vi dig om at se i filmen Borat 2.