Hvor mange mAh skal en powerbank have?

Hvor mange mAh skal en powerbank have?

Der er efterhånden mange ting, vi i dagligdagen bruger vores smartphones til. Vi holder kontakten ved lige, men de har også mange praktiske formål ved siden af – og så bruger vi dem i høj grad også til underholdning.

Med alle disse funktioner kan man hurtigt få brugt noget batteri, og derfor kan det være en god ide at have en powerbank, så man altid lige kan få ladet lidt op på telefonen undervejs. Hvis du har været forbi vores powerbank test, så har du måske opdaget, at de forskellige modeller varierer en del i kapaciteten; men hvor mange mAh har man reelt set brug for? Hvor meget kan en powerbank holde til? Hvor mange opladninger på 10.000 mAh? Det ser vi lidt nærmere på her.

Hvor meget kræver en opladning?

Der er faktisk ret stor forskel på kapaciteten blandt moderne telefoner, og den stiger gradvist med nyere modeller. Når vi snakker om mAh, så er det den enhed, man måler batterikapacitet i. Moderne smartphones fås typisk med en kapacitet på 3.000 – 4.000 mAh, hvor du med de helt store flagship-modeller vil kunne ramme op omkring 5.000 mAh.

Du kan ikke altid forvente, at der er et 1:1 forhold mellem mængden på din powerbank, og den mængde den vil oplade, da der typisk vil gå noget tabt undervejs – men på samme tid, så vil du sjældent skulle oplade telefonen helt nede fra 0%.

Hvor meget kapacitet har man brug for?

Det afhænger naturligvis af ens forbrug af telefonen. Det vil ikke være urealistisk at sige, at en solid powerbank med en kapacitet på 10.000 mAh vil kunne lade din smartphone ca. 2 – 2½ gange. Det vil i mange tilfælde være nok til at dække de almindelige behov, og det er derfor en god kapacitet at sigte efter. Uanset om du bruger den til at lade, når batteriet bliver lavt, eller om du bare ønsker at lade lidt på den, når du f.eks. sidder i toget, så kan du med en kapacitet på dette niveau få god fordel af powerbanken.

Hvor mange opladninger er 20.000 mAh?

20.000 mAh vil typisk række til 4 – 5 opladninger af din smartphone, når dennes batteri er helt nede.

Du kan godt finde nogle kraftige powerbanks, som har en kapacitet på 20.000 mAh eller endda mere. Disse er fantastiske, når der er behov for lidt mere end normalt, og det er en fantastisk backup at have med, hvis du er afsted i længere tid, men også hvis du bare ønsker en powerbank, som ikke skal oplades så tit.  

Skal man vælge en model med solceller?

Der findes nogle lækre powerbanks med solceller, som vi blandt andet viser frem i vores test af solcelle-powerbanks. De giver nogle ekstra fordele, fordi du har muligheden for at lade dem ved hjælp af solenergi. Denne opladning er ikke så hurtig som at lade dem op via en stikkontakt, men det er til gengæld gratis og kan gøres konstant. Du kan med fordel bruge disse powerbanks, hvis du har muligheden for at lade den ligge i sollyset, hvilket f.eks. kan være muligt i toget, bilen eller endda på arbejde. De kan sagtens lade op gennem vinduer.

De er også fantastiske, hvis du er til udendørsaktiviteter. Hvis du f.eks. elsker gåture, camping eller andre ture ud i naturen, så kan du med fordel have en solcelle powerbank med, som kan hænge fra din taske, mens du går. Når powerbanken konstant lader op på denne måde, så vil du nemlig kunne udnytte dens kapacitet endnu længere end normalt.

Relaterede Indlæg

Bedste prada solbriller i test

Bedste prada solbriller i test

Bedste solbriller til mænd i test

Bedste solbriller til mænd i test

Bedste prada solbriller i test

Bedste prada solbriller i test

Bedste ray ban solbriller i test

Bedste ray ban solbriller i test

Nyeste Artikler

Nyhedsmail

Følg med på Facebook!

Facebook Pagelike Widget

Vi elsker motorer!

Gaming

Seneste produkttests