
Annonce
Produktionen af japansk whisky startede i omkring 1870’erne, men den første kommercielle produktion skete i 1923, hvilket altså vil sige, at japansk whisky har eksisteret i en del år allerede. Japansk whisky har dog overhovedet ikke samme lange historie bag sig, som skotsk whisky.
Men hvorfor er japansk whisky så speciel? Det er det fordi japansk whisky, på trods af at være meget inspireret af skotsk whisky, har en enormt raffineret smag, som bærer præg af japansk kultur og japanske smagsprofiler. Japansk whisky er kendt for, at have en meget delikat aroma, som smager mindre røget end skotsk whisky.
Japan har et storartet talent for, at producere og levere kvalitet, prestige og eksklusivitet, der matcher høje standarder – dette ses også i forbindelse med japansk mad, hvor sushi kokke kan gennemgå et uddannelsesforløb på op til 20 år.
To af de største whisky spillere på det japanske marked, er henholdsvis Nikka Whisky og Suntory Whisky. Deres historie er desuden tæt knyttet til hinanden, da de to whisky pionerer, Masataka Taketsuru og Shinjiro Torii, arbejdede sammen i starten.
Torii åbnede i 1923 Japans første whisky destilleri ved navn Yamazaki, hvorpå Taketsuru, en talentfuld kemiker med beherskelse af skotsk whisky, blev hyret til at drive destilleriet. Efter omtrent 10 år, startede Taketsuru sit eget destilleri i 1934, ved navn Yoichi. Begge destillerier skiftede navn og blev til henholdsvis Suntory (Yamazaki) og Nikka (Yoichi).
Annonce