
Annonce
Nu hvor elbiler i stigende grad begynder at blive normen, så er bilproducenterne allerede i gang med at undersøge det næste skridt – og det kunne meget vel være brintbiler. De er blandt andet gode for miljøet, men hvad er der mere interessant er nok rækkevidden – på blot én tank kan man med en Hyperion XP-1 køre hele 1600 kilometer. Og den ofrer ikke køreglæden for dette.
Vanvittigt hurtig
På topfarten er den måske ikke verdens hurtigste bil, men med sine 356 km/t kan den alligevel køre hurtigere end du normalt får muligheden for, selv på de tyske motorveje. Og det går sindssygt stærkt med at accelerere derop – den når faktisk 100 km/t på kun 2,2 sekunder. Du bliver presset godt tilbage i sædet, når du giver den gas.
Limited edition
Hyperion XP-1 er ikke tænkt som en racerbil, trods den imponerende effekt – den er designet til at fremvise, hvor meget ydelse en brintbil kan tilbyde, og den vil kun blive produceret i 300 eksemplarer. Du skal derfor ikke forvente at se den på vejene, men det kan være, at den baner vejen for nogle nye udviklinger.
Interesserer du dig for disse hurtige biler, som samtidigt revolutionerer bilverdenen? Så kan du se mere om Hyperion XP-1 i videoen herunder:
Elbil med rækkevidde
Det er dog ikke kun denne nye type bil, som har noget særligt at byde på, når det kommer til rækkevidden. Elbilerne begynder også at være godt med på det område, og du kan f.eks. få en Hyundai Ioniq 6, som har en d på hele 610 km. Læs mere om den her.
Annonce