
Lækker gammeldags æblekage dessert i glas

Annonce - Væsentlige vilkår
Du får her opskriften på en lækker gammeldags æblekage dessert i glas, og den er selvfølgelig serveret i glas, så du kan spise den med øjnene først.
Det skal du bruge
Æblemos:
800 g æbler
½ vaniljestang
1 dl vand
120 g sukker
Æblerasp:
2 spsk. smør til stegning
150 g rasp
30 g sukker
300 g makroner
Til servering:
2 dl piskefløde
Sådan laver du din gammeldags æblekage dessert i glas
Æblemos:
Skræl æblerne og skær dem i grove stykker. Herefter skær vaniljestangen op og skrab kornene ud.
Damp æblerne i en gryde med vand, sukker og vaniljekorn i 10 min. Tilsæt mere vand undervejs hvis æblerne koger tørre.
Dernæst mos dine dampede æbler med en gaffel. Du kan eventuelt smage æblemosen til med sukker.
Æblekagerasp:
Smelt smørret på en pande og tilsæt herefter rasp og sukker. Varm det hele godt igennem i 5 min.
Bred så blandingen ud på bagepapir og lad det køle af.
Knus makronerne og bland dem sammen med din æblekagerasp.
Fyld æblemosen i dine glas, og læg et lag æblekagerasp ovenpå.
Stil dine glas i køleskabet og lad dem køle i ca. 30 min.
Servering:
Pisk din piskefløde til flødeskum og fordel det oven på æblekagerne.
Så er der serveret, og vi får da helt lyst til en gammeldags æblekage dessert i glas!
Se flere madvideoer her: Mad
Annonce