Ølbowling – En af de bedste druklege du kan spille i weekenden

Ølbowling – En af de bedste druklege du kan spille i weekenden

Foråret er over os, og derfor byder vejret op til dans, så man kan tage festerne udenfor, og begynde at nyde goderne af store arealer og at man ikke skal være bange for at ødelægge et gulv eller lignende.

Hertil har vi derfor samlet ølbowling regler, så du kan få en fantastisk weekend i forårets solskin med vennerne.

Ølbowling: En populær drukleg

Det er de færreste der ikke kender til ølbowling, men vi har alligevel valgt at lave indlægget, da det er en klar vinder, når det kommer til udendørs druklege.

Kort fortalt, så går ølbowling regler ud på, at man har 2 hold bestående af 2 personer, en bane lavet med 4 stole og én dommer, som bestemmer det hele.

Opsætning af banen

For at sætte banen op, skal der i hver ende stå to stole, hvor spillerne skal sidde. Stolene skal have plads nok mellem sig til, at man kan placere en øldåse eller flaske. Denne flaske eller dåse er target, som vi kommer ind på senere.

Når banen er kridtet op, skal der udpeges en dommer. Dommeren er den person, som bestemmer under spillets gang, og man skal typisk spørge dommeren om lov om alt, før man gør det. Det er hvad end man skal tisse, ryge en smøg, sætte sig ned eller have lov til at bowle.

Ølbowling regler

Der er mange forskellige ølbowling regler man kan spille med, når man skal spille ølbowling, så vi har her valgt at tage udgangspunkt i nogle få af dem, så du har noget at tage udgangspunkt i.

Som beskrevet tidligere, så er det i sidste ende dommeren der bestemmer reglerne, og dommeren man skal spørge lov om alt. Derfor er vores ølbowling regler kun aktuelle, såfremt dommeren ser dem som værende det.

Target væltes:

Helt grundlæggende, så handler ølbowling om, at man skal vælte target, som står mellem de to stole på modstanderes hold. Target er som beskrevet tidligere enten en øldåse eller en flaske. Hvis du vælter modstanderens hold, så skal de dele den genstand du har væltet. Derudover får dit hold 1 point.

Når en genstand skal deles, så må den ikke knækkes over. Derfor skal den videregives til partneren, hvis man tager den fra munden, eller tager en pause med at drikke. Det betyder altså, at man hurtigt kan blive uvenner med sin makker, hvis man ikke drikker nok!

Når man har drukket sin genstand, skal man opsætte et nyt target. Glemmes dette, så kan man få straftåre af dommeren.

Spyd:

Hvis en person råber ”der kommer spyd”, så skal alle spillere smide sig fladt ned på maven. Det hold der er langsomst til at ligge fladt på maven taber, og får derfor et antal straftåre, som dommeren bestemmer.

Tyskerne kommer:

Råbes der ”tyskerne kommer”, så handler det om at komme i dækning bag sin stol. Det hold der sidst sidder bag sin stol, vil få straftåre, hvor dommeren bestemmer antallet.

Sexstillinger:

Bliver der råbt sexstillinger, så skal man lave en sexstilling med sin holdmakker. Her handler det ikke altid om at være hurtigst, da dommeren også kan vurdere, at den ene stilling er bedre end den anden, og derved udnævne vinderen på baggrund af dette.

DSB dør:

Næsten alle kender til DSB døre, og ved hvor irriterende de kan være at få op. Spilles der med DSB dør, så skal man imitere, at man skal igennem en DSB dør, når man skal bag stolene for at hente bolden. Synes dommeren ikke, at det er tilstrækkeligt, så kan man få straftåre.

Net:

Spilles der med net, så må man stoppe bolden bag target. Dette kan være rart, så man ikke skal rejse sig op hele tiden, men kan også være farligt, hvis man kommer til at banke den ind i target.

Danger:

Skydes bolden direkte mod en modstander, så kan de råber ”DANGER” inden de rammes af bolden. Råbes der danger, så uddeles der straftåre til personen eller holdet, som har kastet bolden. Råber man ikke danger, så kan man risikere at få straftåre selv.

Sådan afsluttes ølbowling

Inden man starter et spil, så er det vigtigt, at man aftaler hvornår spillet er slut. Det kan eksempelvis være efter en tidsperiode, hvis en kaster op, eller når et hold har fået et bestemt antal points.

Her på redaktionen spiller vi typisk med, at man skifter banehalvdel ved 3 points, og man derefter spiller til 3 endnu engang. På den måde er det 6 genstande det tabende hold ender med at dele. Synes man ikke det er nok, så kan man skrue op eller ned.

Spil ølbowling 4 personer

Er I kun 4 personer, så kan I også sagtens spille ølbowling. Her er det blot vigtigt at aftale reglerne fra start, da der ikke vil være en dommer til at tage den endelige beslutning, hvis I ikke er enige.

Derudover kan det være en god idé løbende at mixe holdene op, da der oftest vil være et hold der er betydeligt bedre end det andet, og det derfor bliver meget ensidet.

God fornøjelse med weekenden, og kommenter gerne, hvis der er nogle ølbowling regler, som du mener vi har glemt!

Kommenter

Relaterede Indlæg

Guide: Sådan får du en tæt barbering

Guide: Sådan får du en tæt barbering

Guide: Sådan klipper du din hund selv

Guide: Sådan klipper du din hund selv

Kan man klippe en hund med en almindelig trimmer?

Kan man klippe en hund med en almindelig trimmer?

Hvor mange mAh skal en powerbank have?

Hvor mange mAh skal en powerbank have?

Nyeste Artikler

Nyhedsmail

Annonce

Følg med på Facebook!

Facebook Pagelike Widget

Er du vild med kvinder?

Vi elsker motorer!

Annonce

Gaming