
Opfordring til at slette TikTok – Potentielt datalæk
Annonce
TikTok har taget verden med storm gennem de seneste par år. Børn er altid i gang med at lære den nyeste TikTok dans, og der kommer nye trends hele tiden, som svinger fra vovede challenges til underholdende videoer – og det hele foregår naturligvis i korte videoer.
Modstand mod den populære app
Men der er begyndt at dukke en solid modstand op mod appen, som kommer fra det kinesiske firma Bytedance. Det er nemlig uklart hvor meget data, appen faktisk samler om brugeren, om hvor meget af dette sendes direkte tilbage til Kina og regeringen i Beijing. Mange eksperter vurderer nemlig, at der faktisk foregår et konstant tyveri af data gennem appen, som har over en milliard brugere på verdensplan.
Opfordrer til sletning
I England opfordrer politikkerne nu befolkningen til at slette appen fra deres telefoner, så de bedre kan beskytte deres personlige data. De går så langt, at de kalder den kinesiske stat en fjendtlig trussel, som stjæler befolkningens persondata.
I USA er den kinesiske app også et debatteret emne af netop samme årsag – hvor nogle parter har udtrykt et ønske om at gøre appen helt ulovlig indenfor landets grænser. Der er dog ikke kommet noget egentligt resultat ud af disse debatter endnu.
Herhjemme
I Danmark, og i EU, er der indtil videre taget en beslutning om, at politikere ikke længere må bruge appen eller have den installeret på deres enheder. Dette valg er foretaget for at undgå eventuelle læk af både persondata såvel som følsomme forhandlinger eller anden information, som appen kunne sende tilbage til Kina.
Annonce