Trampolin test – find den bedste trampolin til haven

Trampolin test – find den bedste trampolin til haven

Trænger ungerne til at få brændt noget energi af hen over sommeren, eller har du et ønske om at få dem til at være lidt mere aktive? Har de måske udtrykt et ønske om at kaste sig ud i springgymnastik eller lignende? Eller ønsker du måske selv at finde en ny og underholdende måde at få sneget lidt motion ind, som endda kan gøres direkte fra din egen have? Der er kan være mange forskellige årsager til, at en trampolin bør være dit næste store indkøb.

Trampolinen er nemlig en fantastisk måde at få dyrket noget ekstra motion på. Det er sjovt og anderledes i forhold til mange af de normale motionstyper, og så er det noget, man kan gøre derhjemmefra, såfremt man har en have. Og det er faktisk også noget, man bare lige sådan kan gøre i kort tid ad gangen, for lige at få pulsen lidt op, hvis man har brug for en pause fra det, man ellers havde gang i. Du kan derfor med fordel overveje den både til dig selv og til dine børn, hvis du har sådan nogle - det er nemlig en sjov aktivitet, som de fleste kan få noget ud af.

Men hvordan finder man den rigtige trampolin? Det kommer jo i mange forskellige størrelser, former - og så er der nogle af dem, som er gravet ned også? Vi har lavet denne trampolin test for at hjælpe dig med at få et overblik over situationen, og vi vil også besvare de fleste af dine spørgsmål, så du kan få valgt den bedste trampolin til din have - læs med i vores trampolin test og lær mere!

Top 5 trampoliner

#ProduktForhandlerPrisLager
1BERG Favorit InGround 430cm5459.00 DKKPå lager
2Salta Royal Baseground 427cm4439.95 DKKPå lager
3Salta Trampline Comfort 396cm + Safety Net3179.95 DKKPå lager
4BERG Grand Champion InGround Oval 520cm8769.00 DKKPå lager
5BERG Favorit Regular 330cm + Safety Net Comfort5079.00 DKKPå lager

Vigtigt at vide om testen er, at mandeportalen.dk ikke tester produkterne selv. Vores tests er baseret på andres anmeldelser, popularitet på markedet og andre kilders tests. Du skal se vores tests som en måde at få et overblik over nogle af de bedste og mest populære produkter i dag.

Ønsker du andre former for aktiviteter, du kan kaste dig ud i? Så kan vi anbefale at læse vores padel bat test, hvis du vil kaste dig ud i noget sport med gutterne - og hvis du foretrækker at motionere derhjemme, så tjek vores løbebånd test også.

BERG Favorit InGround 430cm

Find BERG Favorit InGround 430cm her:

ForhandlerPrisFragtLager
5459.00 DKK0.00 DKKPå lagerTil butik
5459.00 DKK0.00 DKKPå lagerTil butik

Berg Favorit InGround 430cm

Denne trampolin til nedgravning fra Berg er det perfekte valg til haven. Du får nemlig al den sjov og motion, som følger med en trampolin, men du slipper for at have hele trampolinen stående i vejen for alting – den er blot gravet ned i jorden og er nærmest gemt helt væk. En nedgravet trampolin som denne, også kaldet en in-ground trampolin, er funktionelt set det samme som enhver anden trampolin, så du skal ikke være urolig for, at denne type design ikke giver den samme oplevelse – den tager dig bare ned til jordoverfladen for det.

Nedgravning er praktisk

Ved at grave trampolinen ned bliver den gemt godt af vejen. Det eneste, der stikker op, er selve trampolinoverfladen og så naturligvis de puder, der er omkring den for at beskytte brugeren ved eventuelle fald. Det falder derfor i ét med resten af haven, og konen vil ikke klager over, at den ødelægger udsynet til havens planter. Og som en ekstra bonus, så slipper du for at skulle flytte en trampolin for at slå græs under den. Det er vitterligt et scenarie, hvor alle vinder – altså så snart hullet er gravet og trampolinen er samlet.

Sikkerhed

Berg Favorit InGround er også designet til at være sikker i brug. Den er bygget af dele i høj kvalitet, som sikrer at det heller kan holde til det, den udsættes for. Der er monteret puder langs rammen, som giver et blødere fald; så hvis en af ungerne rammer lidt ved siden af, så rammer de ikke ned på det hårde metal, men i stedet på en af disse puder – eller græsset, afhængigt af, hvor meget de rammer ved siden af.

Egenskaber:

  • Maksimal bruger vægt: 120 kg
  • Antal fjedre: 96
  • Form: Rund
  • Diameter: 430 cm
  • Hopperoverflade højde: 20 cm
Salta Royal Baseground 427cm

Find Salta Royal Baseground 427cm her:

ForhandlerPrisFragtLager
4439.95 DKK599.00 DKKPå lagerTil butik
5395.00 DKK0.00 DKKPå lagerTil butik
6399.00 DKK0.00 DKKPå lagerTil butik

Salta Royal Baseground 427cm

Mange trampoliner til nedgravning har en fordel i, at det eneste, der stikker op i over jordoverfladen er den allerøverste del af trampolinen. Med Salta Royal Baseground er dette faktisk fuldstændig minimeret. Den er nemlig designet til, at hele kanten også skal nedgraves, så du i sidste ende kun lige har 2 – 3 centimeter, som stikker op af jorden. Den føles derfor som den ultimative nedgravningstrampolin, som er det perfekte valg, hvis du gerne vil undgå, at den fylder i haven. Så skal du bare passe på, at du ikke ender med at gå ud på den ved et uheld.

Sikkert design

Ved at installere en trampolin i denne højde kan man minimere et eventuelt fald, når ungerne uundgåeligt vil ramme ved siden af. Du behøver derfor i teorien ikke et sikkerhedsnet omkring den, men det kan stadig være en fordel, hvis der er tale om mindre børn, som ikke er helt sikre i deres motorik – de vil naturligvis heller ikke kunne hoppe så højt, så skaderne vil i alle tilfælde være begrænsede. Stellet i trampolinen er naturligvis designet til at skulle være holdbart, og materialerne er valgt specifikt til nedgravning.

Fantastisk springkomfort

Salta Royal Baseground er udviklet med et særligt system som producenten, Salta, selv har udviklet. Dette kalder de for Air Performance, og det har til henblik at forbedre dine spring på trampolinen ved hjælp af særlige fjedre, men uden at den bliver alt for stram at hoppe på – for springkomforten skal jo også være i top, og det kan hurtigt blive hårdt, hvis trampolinen er for stram i opspændingen.

Egenskaber:

  • Maksimal bruger vægt: 120 kg
  • Antal fjedre: 88
  • Form: Rund
  • Diameter: 427 cm
  • Hoppeoverflade højde: 3 cm over jordoverfladen; 21 cm over bunden af hullet.
Salta Trampline Comfort 396cm + Safety Net

Find Salta Trampline Comfort 396cm + Safety Net her:

ForhandlerPrisFragtLager
3179.95 DKK549.00 DKKPå lagerTil butik
3376.00 DKK560.00 DKKPå lagerTil butik
3519.20 DKK0.00 DKKPå lagerTil butik
3667.50 DKK34.94 DKKPå lagerTil butik
3804.00 DKK59.00 DKKPå lagerTil butik

Salta Trampline Comfort 396cm + Safety Net

Ønsker du en fantastisk fritstående trampolin, så er denne Salta trampolin måske det helt rigtige valg for dig. Der er nemlig tale om en slidstærk og solid trampolin, som har en ganske fornuftig størrelse, med en diameter på lige omkring de fire meter. Det er et fantastisk valg, hvis ungerne gerne vil have noget sjovt til haven, fordi det netop kan give mange timers underholdning, og på samme tid faktisk også er sundt – og det er også et godt valg for dig, hvis du er til jumping fitness. Trampolin sport er nemlig sjovt og anderledes.

Lav højde

Når det kommer til fritstående trampoliner, så har de jo naturligvis en højde, som jo er et krav for at man ikke rammer jorden, når man sætter fra. Salta Trampline Comfort er faktisk forholdsvis lav for en fritstående trampolin – men det betyder naturligvis ikke, at du er i fare for at ramme jorden, når du trykker ned på midten af den. Det betyder derimod, at den er nemmere at komme op på og ned fra, og så betyder det også, at et eventuelt fald ikke vil være helt så farligt, hvilket jo netop kan være betryggende for en forælder.

Sikkerhedsnet

Tanken om at ungerne pludselig falder af trampolinen kan godt virke lidt skræmmende – og det kan på samme måde være farligt, hvis du selv gør det. Den sænkede højde hjælper naturligvis lidt på dette, men virkelige sikkerhed ligger i det sikkerhedsnet, som er monteret på trampolinen. Dette sørger nemlig for, at det er ret svært at falde ud fra trampolinen, og det nærmest kun vil ske, hvis du meget specifikt prøver på det.

Egenskaber:

  • Maksimal bruger vægt: 120 kg
  • Antal fjedre: 72
  • Form: Rund
  • Diameter: 396 cm
  • Hoppeoverflade højde: 75 cm
BERG Grand Champion InGround Oval 520cm

Find BERG Grand Champion InGround Oval 520cm her:

ForhandlerPrisFragtLager
8769.00 DKK0.00 DKKPå lagerTil butik
8769.00 DKK0.00 DKKPå lagerTil butik
8769.00 DKK0.00 DKKPå lagerTil butik

Berg Grand Champion InGround 520cm

Hvis du ønsker en stor trampolin, som alligevel ikke virker til at fylde særlig meget, så er det Berg Grand Champion InGround, du leder efter. Denne trampolin har nemlig en kæmpe størrelse, med en diameter på hele 520 centimeter – men på samme tid er der tale om en trampolin til nedgravning, så den fylder meget lidt i højden, og det vil derfor ikke føles som om, at man har en kolossal konstruktion stående ude midt i haven – og den kommer ikke til at stå i vejen for havearbejdet, da den netop bare bliver en del af haven.

Oval form

Som noget lidt specielt ved denne trampolin, så er den bygget med en oval form, i stedet for at være rundt, som de fleste normale trampoliner. Dette giver muligheden for at springe på en længere overflade, som kan være praktisk, hvis du prøver på at lave et eller andet spændende hop, som f.eks. en saltomortale eller lignende – hvilket vi jo naturligvis ikke anbefaler, at du gør. Den lange form giver god mulighed for dette, men fungerer ellers udover det på samme måde, som en rundt trampolin ellers ville gøre.

God luftgennemstrømning

Dette lyder måske som et mærkeligt punkt, men det giver god nok mening. Berg Grand Champion InGround er designet med Bergs særlige AirFlow-springmåtte, som giver god mulighed luftgennemstrømning, hvilket betyder mindre modstand, og det giver derfor en bedre hoppekomfort, og så forbedrer det den højde og fleksibilitet, man kan nå i sine hop – og det er jo netop det, trampolinen er til for.

Egenskaber:

  • Maksimal bruger vægt: 120 kg
  • Antal fjedre: 144
  • Form: Oval
  • Diameter: 520 cm
BERG Favorit Regular 330cm + Safety Net Comfort

Find BERG Favorit Regular 330cm + Safety Net Comfort her:

ForhandlerPrisFragtLager
5079.00 DKK0.00 DKKPå lagerTil butik
5079.00 DKK0.00 DKKPå lagerTil butik

Berg Favorit Regular 330cm + Safety Net Comfort

Hvis du søger en lille trampolin, så bør du i særdeleshed kigge efter Berg Favorit Regular, som netop vil opfylde det ønske. Der er ikke tale om en mini trampolin, men med sin diameter på 330 centimeter er der tale om en trampolin, som er lidt mindre end de fleste, og som vil være nem at få plads til selv i mindre haver, som ved rækkehuse og lignende – der er jo ingen grund til, at man skal ofre muligheden for at have det sjovt, bare fordi pladsen måske ikke er helt optimal, hvilket er hvorfor den er et åbenlyst valg til vores trampolin test.

Sikkert design

Berg Favorit Regular er udstyret med et sikkerhedsnet, for at garantere sikkerheden for ungerne, selv ned i de helt små størrelser, som måske ikke helt har lært den finmotorik, man skal bruge, for at styre sin retning på en trampolin. Med et sikkerhedsnet kan de derfor også være med, så de ikke bare skal sidde og kigge på, at andre har det sjovt. Yderligere er der også monteret skum på rammen og på søjlerne til sikkerhedsnettet, så man ikke kan komme til skade – og der er naturligvis også puder ved kanten af netop samme årsag.

Let at samle

Som en ekstra fordel, så er Berg Favorit Regular faktisk også ret nemt at samle og skille ad – så du kan sagtens lige fjerne den, hvis det er nødvendigt. Den er nemlig designet med et smart kliksystem med særlige klemmer, som hjælper med at holde steldelene sammen, og du kan derfor også let flytte på den uden at du skal være bange for, at der sker noget, eller at det gør konstruktionen usikker i fremtiden.

Egenskaber:

  • Maksimal bruger vægt: 100 kg
  • Antal fjedre: 72
  • Form: Rund
  • Diameter: 330 cm
Salta Premium Black Edition 396x244cm + Safety Net

Find Salta Premium Black Edition 396x244cm + Safety Net her:

ForhandlerPrisFragtLager
4809.00 DKK560.00 DKKPå lagerTil butik
4949.95 DKK599.00 DKKPå lagerTil butik
5279.20 DKK0.00 DKKPå lagerTil butik
5518.00 DKK59.00 DKKPå lagerTil butik
5551.25 DKK34.94 DKKPå lagerTil butik

Salta Premium Black Edition 244x396cm + Safety Net

Er du du på jagt efter den ultimative hoppeoplevelse, men uden at være interesseret i de almindelige, runde trampoliner? Så har vi det helt rette til dig her: Salta Premium Black Edition er nemlig en firkantet trampolin, som giver en helt anden hoppeoplevelse – for formen har mere at sige end blot, hvordan det ser ud, når den står der midt i haven og blokerer for plæneklipperen. Hovedessensen er naturligvis stadig den samme, hvor man får en masse sjov ud af at hoppe på trampolinen, som sender dig højt op i luften.

Den firkantede form

Ved at være firkantet giver Salta Premium Black Edition dig nemlig en helt anden oplevelse, hvor de i højere grad har frihed til at hoppe rundt som du ønsker, da hoppet ikke kontrolleres af formen og spændstigheden på trampolinen. Du ledes ikke mod midten, og du har derfor på mange måder en større hoppeoverflade at være på, hvilket teknisk set også giver plads til, at flere kan hoppe på den på samme tid, uden at man på samme måde bliver skubbet sammen – det anbefales dog stadig ikke, at man gør dette.

Firkantet sikkerhed

Selvom trampolinen er firkantet, så følger den naturligvis de samme naturlove, som den almindelige trampolin – og måske er de endda mere gældende. Du har nemlig større frihed til at hoppe rundt i trampolinens ydre områder, og du risikerer derfor i højere grad at falde ned. Dette løses naturligvis med et net til trampolin, som heldigvis medfølger, så du ikke skal frygte for, at ungerne tager et kæmpe fald.

Egenskaber:

  • Maksimal brugervægt: 150 kg
  • Antal fjedre: 84
  • Form: Firkantet
  • Mål for springarealet: 328 x 176 cm
  • Hoppeoverflade højde: 89 cm

Hvad er en trampolin godt for?

En trampolin er faktisk ret fantastisk, fordi de fleste unger vil synes den er ekstremt sjov at bruge - og så er det nemlig på samme tid også en god form for motion. Det er derfor en god måde at få ungerne til at foretage sig noget aktivt, som kan gøres derhjemmefra, hvilket til tider kan være rart - både for dig og for dem. Der er naturligvis heller intet der afholder dig for at anskaffe en trampolin til dig selv, da det på samme måde også er en fantastisk form for motion for voksne, som kan være med til at forbedre balance og fysik. Der findes også forskellige træningsprogrammer, som involverer brugen af fitness. Trampolin er nemlig et godt underlag til fitness øvelserne, da den giver sig, og du derfor kan foretage nogle andre øvelser.

Hvad er forskellen på en rund og en firkantet trampolin?

Der er mere til forskel end bare trampolinens udseende, og det kan være en god ide at beslutte sig for, hvilken form man ønsker at have i haven. Det, der differentierer dem, er i særdeleshed den effekt du får af dine spring, men også den kontrol du har over dem.

Rund trampolin

Den runde trampolin er det mest almindelige design man har i haven, og den er i høj grad designet til bare at hoppe og have det sjovt på. Med en rund form opnår man det der normalt kaldes et kontrolleret hop – netop at trampolinen påvirker dit hop og din retning, som den prøver at kontrollere ved at sende dig ind mod midten. Dette skyldes nemlig, at du ved et hop på en rund trampolin aktiverer alle fjedrene ligeligt på én gang, så de netop leder dig mod midten, hvor de alle vil have præcis den samme belastning – og det er derfor også her, at du opnår det mest optimale hop, når alle fjedrene kan trække lige meget. En oval trampolin er designet til at virke på samme måde, men den giver dig en lidt større optimal flade at hoppe på.

Du bliver derfor ledt ind mod midten på denne type trampolin, som netop også er det sted, hvor du får mest ud af dit spring. Det er den mest normale form, og det er også denne type, vi har inkluderet flest af i vores trampolin test.

Firkantet trampolin

Den firkantede trampolin er designet til at give dig friheden til at hoppe over hele arealet. Alle fjedrene er designet til at reagere ud fra om der trykkes ned i nærheden af dem, og de vil derfor ikke reagere, hvis du er i den anden ende af trampolinen. Med dette udvidede areal at hoppe på, får du bedre mulighed for at kaste dig ud i alle mulige vilde tricks, så som saltomortaler og alt muligt andet, som giver en hel anden oplevelse, som nok i de fleste tilfælde vil være vildere. Derfor kan man som udgangspunkt sige, at hvis trampolinen er tiltænkt ungerne, så vil det nærmest være en nødvendighed at installere et sikkerhedsnet på den – det er ikke bare en eller anden tosset idé, konen har fået, den er god nok.

Den firkantede trampolin er på grund af sit design også bedre egnet til to personer på én gang, da den netop ikke prøve at kontrollere hoppene og lede dem mod midten. Du oplever derfor ikke, at børnene pludselig klasker mod hinanden midt på den firkantede trampolin – og hvis de gør, så er det nok deres egen skyld.

Hvad er forskellen på en fritstående og en nedgravet trampolin?

Der skal også foretages en ret vigtig beslutning om, hvorvidt man ønsker en fritstående eller en nedgravet trampolin, da begge muligheder har sine egne fordele. Det vil derfor være op til dig (og resten af familien), at beslutte, hvad der vil fungere bedst til hjemmets have. Vi har naturligvis inkluderet begge typer i vores trampolin test, så du kan vælge den, der giver mest mening for jer.

Fritstående

Den fritstående trampolin er praktisk, fordi man netop får muligheden for at flytte den eller for at skille den ad hen over vinterperioden, hvor den sandsynligvis ikke vil være i brug – og den bør naturligvis også skilles af for at forbedre holdbarheden på den. Det er en markant mindre permanent løsning, og du har muligheden for lige at flytte den lidt, hvis du skal bruge lidt ekstra plads til andre aktiviteter i haven, uden at du behøver at skulle kaste dig ud i at grave et nyt hul til den.

En fritstående trampolin er også det bedste valg, hvis man er lidt i tvivl om, hvorvidt det rent faktisk vil være en succes – den er nemlig markant nemmere at sætte op, da den ikke kræver noget yderligere gravearbejde, og den kræver heller ikke helt den samme mængde planlægning, som en nedgravet trampolin vil gøre.

Nedgravet trampolin

Med en nedgravet trampolin mister du muligheden for at flytte den, og der er en del gravearbejde involveret, hvilket jo godt kan være lidt hårdt. Men når der er gravet ud og den er installeret, så får du nogle ret praktiske fordele, som kan have ret stor betydning. Du får nemlig en helt funktionel trampolin, som du dårligt nok lægger mærke til, når du kigger ud i haven - for i stedet for en stor metal-konstruktion har du i stedet bare en cirkel på jorden. Selvom den jo fylder det samme i omkredsen, så virker den alligevel meget mindre, fordi den ikke tager plads i højden, og du ikke ser den på samme måde.
Det giver også en fordel, når det kommer til at få styr på haven. Med en fritstående trampolin vil der jo stadig gro græs under den, og det skal du jo stadig henover med græsslåmaskinen - det er ikke et problem med en nedgravet trampolin. Det er for øvrigt heller ikke et problem, hvis du har en robotplæneklipper, og du kan finde nogle af dem i vores robotplæneklipper test.

Hvad skal man have af tilbehør til en trampolin?

Som udgangspunkt vil du i de fleste tilfælde opleve, at det nødvendige udstyr allerede følger med, og at du derfor ikke behøver at købe noget ekstra trampolin udstyr, men der kan alligevel være nogle ting, som kan blive relevante. Som du ser i vores trampolin test, så følger der som regel et net til trampolin med, når der er tale om en fritstående trampolin, men i nogle tilfælde kan du også ønske at tilkøbe det til en nedgravet model, hvis der f.eks. er mindre børn eller kæledyr i hjemmet. Du kan også være ude for, at du er nødt til at købe noget tilbehør til trampolin, hvis der er sket skader på udstyret, som f.eks. en kantpude til trampolin, hvis disse er gået i stykker - det kan nemlig godt gøre ondt at lande ude i kanten, hvis puderne er væk.

Hvad koster en trampolin?

Trampoliner kommer i et ret stort spænd af priser, som også handler om hvilken type trampolin, der er tale om. Du kan dog finde gode modeller, som dem i vores trampolin test, allerede fra omkring 1.500 kroner og opefter, hvor det naturligvis vil afhænge af størrelse, styrke og mange andre ting. Du kan naturligvis være heldig at finde særlige trampolin tilbud også, som kan gøre det hele lidt billigere.

Ved en nedgravet trampolin skal du naturligvis være opmærksom på, at det også kan koste lidt at få hullet gravet, hvis ikke du ønsker at gøre det selv.

FAQ

Hvilken trampolin skal jeg vælge?

Det afhænger af mange forskellige faktorer. Ønsker du en nedgravet eller fritstående trampolin, og ønsker du en rund eller firkantet model? Disse valg har faktisk en ret stor betydning for, hvilken model vil være bedst for dig.

Hvor mange kilo må der være på en trampolin?

Det afhænger af modellen. Det typiske maksimum svinger ofte mellem 120 kg og 150 kg, men det er altid en god ide at tjekke det specifikke grænser for den enkelte model.

Er trampolin sundt?

Ja, det er sundt at hoppe på trampolin. Det er en form for motion, som også styrker blandt andet balance og udholdenhed, da det netop er ret hårdt at hoppe i længere tid.

Hvad koster det at få gravet en trampolin ned?

Det afhænger af, hvor stor hullet skal være, hvor i landet du bor, og hvad dine lokale folk tager for den slags - og det kan spænde ret bredt. Du kan typisk regne med, at prisen svinger mellem 4.000 og 12.000 kroner.

Relaterede Indlæg

Overlev vinteren med komfort: Sådan vælger du en varmtvandsbeholder, der holder dig varm!

Overlev vinteren med komfort: Sådan vælger du en varmtvandsbeholder, der holder dig varm!

Vinterens hemmelighed: Hvilke varmtvandsbeholder (el) holder dig varm, når kulden bider?

Vinterens hemmelighed: Hvilke varmtvandsbeholder (el) holder dig varm, når kulden bider?

De bedste og værste varmtvandsbeholder fjernvarme: Find ud af, hvad der virkelig virker!

De bedste og værste varmtvandsbeholder fjernvarme: Find ud af, hvad der virkelig virker!

Vi testede de mest populære varmtvandsbeholdere til el: Se hvad vi fandt!

Vi testede de mest populære varmtvandsbeholdere til el: Se hvad vi fandt!

Nyeste Artikler

Nyhedsmail

Følg med på Facebook!

Facebook Pagelike Widget

Vi elsker motorer!

Gaming