Vinpumpe test – med en god vinpumpe holder vinen meget længere
Et glas vin til maden er den perfekte måde lige at tage måltidet et niveau højere. Uanset om man er til rød, hvid eller rosé, så kan det snildt være det element, som lige giver det sidste, man har brug for. Og har man gæster på besøg til en fin middag, så er der ingen tvivl om, at der skal være vin på bordet – for det hører jo til; det kan i mange tilfælde være en videnskab at finde den helt rigtige vin, som komplementerer måltidet, men det er uden tvivl noget, der imponerer.
Når middagen er slut og gæsterne er taget hjem, eller når man blot er færdig med aftensmaden, så har man tit en flaske vin, som er åben, men som man ikke lige føler for at drikke færdig selv; men det er jo også en skam at hælde den ud. Desværre forholder det sig sådan, at vin hurtigt bliver dårlig efter at have været åben, og du har derfor reelt set blot en dag eller to til at færdiggøre den. Eller hvad?
Med en vinpumpe kan du faktisk forlænge vinens levetid markant – du kan snildt få flasken til at holde en uge længere; med en vinpumpe bliver det derfor intet problem at nyde et enkelt glas hver aften, og de flasker der til overs efter en middag med vennerne eller en god fest kan sagtens gemmes til næste weekend, hvor man kan hygge sig med at drikke dem.
Men hvordan finder man så den bedste vinpumpe? Det afhænger lidt af, hvad man har brug for, og vi har derfor lavet denne vinpumpe bedst i test, så vi kan hjælpe dig med at finde lige præcis den vinpumpe, som vil gøre din hverdag bedre.
Top 5 vinpumper
# | Produkt | Forhandler | Pris | Lager | |
---|---|---|---|---|---|
1 | 139.00 DKK | På lager | |||
Til butik | |||||
2 | 1799.00 DKK | På lager | |||
Til butik | |||||
3 | 234.95 DKK | På lager | |||
Til butik | |||||
4 | 2749.00 DKK | På lager | |||
Til butik | |||||
5 | 189.00 DKK | På lager | |||
Til butik |
Vigtigt at vide om testen er, at mandeportalen.dk ikke tester produkterne selv. Vores tests er baseret på andres anmeldelser, popularitet på markedet og andre kilders tests. Du skal se vores tests som en måde at få et overblik over nogle af de bedste og mest populære produkter i dag.
Forhandler | Pris | Fragt | Lager | |
---|---|---|---|---|
139.00 DKK | 39.00 DKK | På lager | Til butik | |
151.00 DKK | 49.00 DKK | På lager | Til butik | |
151.00 DKK | 49.00 DKK | På lager | Til butik | |
214.00 DKK | 59.00 DKK | På lager | Til butik | |
215.00 DKK | 54.90 DKK | På lager | Til butik |
Vacu Vin Wine Saver Gift Pack Vinpumpe 3stk
Er du træt af at smide vin ud, bare fordi flasken har været åben i et par dage? Det gør altid lidt ondt, når man er nødt til at gøre det, men man ved jo også bare, at vinen ikke længere er god. Men med Vacu Vin Wine Saver bliver det faktisk ikke længere et problem. Her får du nemlig en fremragende vinpumpe, som også hjælper med at forsegle vinflasken, og du vil derfor opleve, at vinen kommer til at holde sig meget længere – faktisk vil den være god hele 10 dage efter flasken er blevet åbnet. Det burde du kunne nå at drikke.
Op til tre flasker ad gangen
I dette tilfælde er der faktisk tale om et sæt. Du får derfor hele tre vinpropper sammen med pumpen, hvilket kan være en enorm fordel, hvis du f.eks. har holdt en fest eller lignende, hvor der har været flere flasker på bordet. Man kan naturligvis altid prøve at hælde indholdet sammen, men det er ikke ligefrem den bedste ide, hvis der er tale om forskellige vin. Du kan derfor med dette sæt snildt sætte en prop i både rød-, hvid- og rosevin, så du kan hygge dig med resterne hen over den næste uges tid, hvor de forbliver friske.
Nem at bruge
Det er heldigvis også overraskende nemt at bruge Vacu Vin Wine Saver. Det, du skal gøre, er faktisk bare at sætte en af de smarte vinpropper i flasken, hvorefter du sætter pumpen på og bruger den indtil du hører en tydelig klik-lyd; denne indikerer nemlig, at flasken nu er komplet forseglet, og du så er opgaven faktisk løst Det er nemt, hurtigt og effektivt, og det er alligevel alt, der skal til, for at du kan få vinen til at holde meget længere.
Egenskaber:
- Sæt med tre vinpropper og en pumpe
- Tåler maskinopvask: Ja
- Farve: Sort
- Materiale: Plastik
Forhandler | Pris | Fragt | Lager | |
---|---|---|---|---|
1799.00 DKK | 59.00 DKK | På lager | Til butik | |
1799.00 DKK | 0.00 DKK | På lager | Til butik | |
1999.00 DKK | 39.00 DKK | På lager | Til butik | |
2407.00 DKK | 0.00 DKK | På lager | Til butik | |
2494.00 DKK | 0.00 DKK | På lager | Til butik |
Coravin Timeless Three+ Vinpumpe
Coravin har designet et ekstremt smart og avanceret system til at håndtere vinflasker med, og denne Coravin Timeless Three+ er en af de lækreste modeller til det. Det særlige system bygger på, at man faktisk ikke fjerner proppen eller låget fra vinflasken, men at man i stedet fører den helt særlige Coravin-nål ned gennem låget. Herfra vil den derfor kunne pumpe vinen ud af flasken direkte gennem nålen, så der faktisk aldrig kommer ilt ned i flasken, og indholdet forbliver derfor friskt i meget lang tid, så du kan drikke flasken som du ønsker.
Pumpe med argon gas
Det lyder nok lidt vildt, men Coravin Timeless Three+ er designet til at pumpe argon gas ned i flasken for at få vinen ud. Dette gøres for at undgå vakuum, og for at undgå at man bare puster normalt ilt ned i stedet. Argon har nemlig ingen skadelige effekt på vinen, som ilt netop har, og du kan derfor været garanteret, at vinen kommer til at holde i meget lang tid. Og her mener vi meget lang tid – faktisk kan du med dette system godt lade flasken stå i flere år, fordi der nemlig aldrig slipper ilt ned, og vinen derfor ikke bliver dårlig.
Avanceret men nemt
Selvom systemet lyder til at være ekstremt avanceret og teknisk, så er det faktisk stadig nemt at bruge, hvilket er en enorm fordel. Det er nemt at få nålen ned gennem proppen, og det kræver ikke at du bruger kræfter eller nogen som helst for at tvinge den gennem. Selve hældningen foregår også nemt, hvor det smarte Coravin system nemlig selv påfører gassen som en automatisk vinpumpe, så du faktisk bare skal hælde op i glasset som normalt.
Egenskaber:
- Vinen kan holde i flere år
- Tåler opvask: Nej
- Farve: Sort
- Materiale: Plastik
Forhandler | Pris | Fragt | Lager | |
---|---|---|---|---|
234.95 DKK | 39.00 DKK | På lager | Til butik | |
234.95 DKK | 39.00 DKK | På lager | Til butik |
Le Creuset WA-137 Vinpumpe
Le Creuset WA-137 er den perfekte løsning til et problem, mange af os formentligt har oplevet på et tidspunkt i vores liv. Man har holdt en fest, fødselsdag eller anden begivenhed, hvor der har været vin på bordet. Man har naturligvis ville sikre sig, at der var vin nok, så man har åbnet adskillige flasker – men efter festen har man en masse halvtomme flasker, som ikke kan holde sig så længe. Le Creuset WA-137 løser dette problem via vakuumforsegling, og du kan snildt få flaskerne til at holde adskillige dage – så du kan kæmpe dig gennem dem over et par dage.
Simpelt design
Man har valgt at holde designet på denne Le Creuset WA-137 ekstra simpelt, og det fungerer helt perfekt. Det er ingen overfløde detaljer eller andet, men der er i stedet blot de ting, du har brug for, for at kunne lukke vinen tæt til, så den kan holde i lang tid. Brugen af denne vinpumpe er lige så simpel som designet. Alt du skal gøre er blot at sætte en prop i den åbne flaske, hvorefter du pumper luften ud ved hjælp af den smarte vinpumpe. Det tager kun et kort øjeblik, og derefter kan du stille på køl eller lignende og gemme den til senere.
Praktisk sæt med tre propper
Le Creuset WA-137 kommer med hele tre propper, som naturligvis kan genanvendes. Det betyder, at du sagtens kan gemme flere flasker efter festen, så du ikke står i en situation hvor du skal vælge, hvad du har lyst til at gemme. Du sætter blot en prop i alle tre, og så kan du efterfølgende drikke dem i den rækkefølge du ønsker – eller du kan naturligvis skifte lidt mellem dem, for at få lidt variation i dagligdagen også.
Egenskaber:
- Simpel, effektiv og nemt at bruge
- Tåler maskinopvask: Anbefales ikke
- Farve: Sort
- Materiale: Plastik
Forhandler | Pris | Fragt | Lager | |
---|---|---|---|---|
2749.00 DKK | 59.00 DKK | På lager | Til butik | |
2749.00 DKK | 39.00 DKK | På lager | Til butik | |
2999.95 DKK | 0.00 DKK | På lager | Til butik | |
3249.00 DKK | 0.00 DKK | På lager | Til butik | |
3481.00 DKK | 0.00 DKK | På lager | Til butik |
Coravin Timeless Six+ Set Vinpumpe
Dette er løsningen til dig, som elsker at have flere flasker vin at vælge mellem, men som ikke altid ønsker at drikke hele flasken med det samme. Ofte er man jo nødt til at vælge en flaske, som man derefter skal drikke over blot et par dage, for at den holder sig frisk – og det er derfor ikke så fedt, hvis man blot ønsker et enkelt glas af en type vin, men man måske har lyst til en anden vin dagen efter. Dette problem løses nemt og effektivt med dette Coravin Timeless Six+ sæt, hvor du faktisk kan have op til seks flasker i gang på ubestemt tid.
Coravin-systemet
Sættet her bygger på den helt særlige teknologi, som Coravin benytter til deres smarte og avancerede vinpumper. Ved at føre en nål gennem proppen eller låget på en flaske kan du nemlig garantere, at der aldrig kommer ned i flasken, men i stedet blot det argon, som pumpen er designet til at pumpe ned for at få vinen op i stedet. Argon skader nemlig ikke vinen, og den kan snildt holde sig frisk i op til flere år efter åbning, så længe Coravin-systemet er i brug. Det er perfekt, hvis man har en vin, hvor man bare ønsker et enkelt glas til særlige begivenheder.
Op til seks flasker ad gangen
Med dette Coravin Timeless Six+ sæt kan du faktisk have gang i op til seks flasker ad gangen. Du får nemlig seks af de helt særlige Coravin skruelåg med, som du kan montere på flasken, så du nemt kan garantere holdbarheden. De sørger for, at det er nemt at montere pumpen igen, og du kan derfor uden problemer have gang i seks forskellige flasker vin ad gangen, uden at du skal frygte for at de bliver dårlige af ilten.
Egenskaber:
- Ekstremt lang holdbarhed på op til seks flasker
- Tåler maskinopvask: Nej
- Farve: Sort
- Materiale: Plastik
Forhandler | Pris | Fragt | Lager | |
---|---|---|---|---|
189.00 DKK | 49.00 DKK | På lager | Til butik | |
189.00 DKK | 49.00 DKK | På lager | Til butik | |
199.00 DKK | 39.00 DKK | På lager | Til butik |
Vacu Vin Saver Vinpumpe
Er du glad for et glas vin til maden, men også træt af, at vinen bliver dårlig, når man drikker den over flere dage? Så kan du med fordel overveje at anskaffe dig en Vacu Vin Saver, som netop løser dette eksakte problem. Du kan blot bruge den smarte vinpumpe til at forsegle flasken efter åbning, så den snildt kan holde sig i flere dage, så du kan nyde vinen over længere tid. Det er derfor den perfekte løsning, hvis du blot ønsker at nyde et enkelt glas om dagen, eller hvis du ikke lige får tømt hele flasken den ene dag og ønsker at gemme den.
Overskydende flasker fra festen
Hvis du har holdt fest, haft venner på besøg til en middag, eller andet hvor der har været vin på bordet, så kan du også få meget ud af denne Vacu Vin Saver. Du sætter bare proppen i flasken, og så kan vinen gemmes. Og hvis du ikke lige har tid eller lyst til at færdiggøre flasken i løbet af hverdagene, så er det intet problem. Forseglingen på Vacu Vin Saver er nemlig så god, at du uden problemer kan få vinen til at holde op til ti dage, hvor den forbliver frisk. Du kan derfor uden problemer gemme vinen til den næste weekend.
Det kan ikke blive nemmere
Det er desuden ekstremt nemt at bruge Vacu Vin Saver. Alt du skal gøre er blot at sætte proppen på flasken, hvorefter du bruger pumpen på proppen, så du skaber et vakuum nede i flasken. Det tager meget kort tid, og resultatet er helt perfekt. Og ikke alene er vinpumpen fra Vacu Vin nem og simpel – den er lige så nem, når det kommer til rengøring. Den er nemlig designet til, at den kan blive vasket op direkte i opvaskemaskinen.
Egenskaber:
- Gem vinen til næste weekend
- Tåler maskinopvask: Ja
- Farve: Sort
- Materiale: Plastik
Forhandler | Pris | Fragt | Lager | |
---|---|---|---|---|
42.00 DKK | 39.00 DKK | På lager | Til butik | |
42.00 DKK | 49.00 DKK | På lager | Til butik | |
79.00 DKK | 54.90 DKK | På lager | Til butik |
Dorre Pump It Vinpumpe
Dorre Pump It Vinpumpe er lavet til champagne- og vinflasker, hvor den har til formål at sørge for, at der ikke er ilt nede i flasken, som netop kan få væsken til at blive dårlig. Det er en praktisk måde at sørge for, at vinen eller champagnen kan holde sig i meget længere tid, og at du derfor ikke behøver tømme flasken med det samme. Det hele foregår blot ved, at du sætter proppen i flasken og derefter pumper luften ud, hvilket skaber et vakuum dernede. Det fjerner derfor al den ilt, som vil være med til at få vinen til at blive dårlig.
Praktisk design
Designet på Dorre Pump It Vinpumpe er lidt specielt. Man har nemlig valgt at fokusere det hele blot på proppen, så du ikke har brug for ekstra udstyr ved siden af. Det hele bliver derfor lidt mere simpelt og praktisk, fordi du blot har brug for proppen for at sikre vinens kvalitet. Proppen er desuden også lavet til at se ekstra flot ud, med et lækkert metallisk design, som virker en smule eksklusivt. Det er derfor en fantastisk løsning til en flaske, man kan have stående på køkkenbordet, hvor den netop kommer til at se ekstra godt ud.
Hold styr på datoen
Det er selvfølgelig meget smart, at man kan få vinen til at holde meget længere. Men den holder jo desværre ikke uendeligt, og det kan fra tid til anden godt være lidt svært at huske, hvornår man faktisk åbnede den enkelte flaske vin. Dette problem løses dog ret simpelt og effektivt med denne vinpumpe fra Dorre, som netop har en indbygget datomærkning, så du altid kan sætte den til at vise den dato, hvor vinen blev åbnet.
Egenskaber:
- Hold let styr på åbningsdatoen
- Farve: Rustfrit stål
- Materiale: Rustfrit stål og plastik
Hvad er formålet med en vinpumpe?
Formålet med en vinpumpe er at få vinen til at holde sig meget længere efter åbning. Der er forskellige meninger om, hvor længe en vin kan holde sig efter åbning, hvor nogle påstår at det er op til halvandet døgn, hvor andre siger et par dage. Uanset hvilken af disse man lytter til, så bliver det stadig en situation, hvor man faktisk skal have drukket flasken ret kort tid efter åbning – og det er jo ikke altid helt så nemt. Er man f.eks. alene, og man blot ønsker at nyde et glas vin til aftensmaden, så bliver det jo hurtigt et problem, da der er adskillige glas i en flaske; man er derfor nødt til at drikke flere glas til maden, eller måske lidt ekstra hen ad aftenen, fordi vinen netop ikke kan holde til at blive gemt i adskillige dage.
Et andet hyppigt problem opstår også, når man har haft gæster på besøg til en fest, en god middag eller en anden form for selskab. Her har man jo typisk et par flasker på bordet – og det er i særdeleshed tilfældet, hvis man tilbyder både rød, hvid og rosé. Man ender altid med at have nogle flasker til overs, og det er godt nok sjældent, at man lige får tømt dem alle sammen dagen efter; og hvis man gør, så kommer man ofte til at fortryde det.
Det er her vinpumpen netop brillierer, fordi den giver dig en mulighed for at skabe et nyt vakuum i flasken, som hjælper med at forlænge flaskens levetid. I de fleste tilfælde vil man uden problemer kunne forlænge denne tid med en god uge, så du har adskillige dage til at nyde vinen – eller du kan endda gemme den til den følgende weekend, hvor du så må ofre dig og drikke resterne. Det er en perfekt løsning på de problemstillinger, man ofte har i forbindelse med vin.
Hvorfor holder vin ikke længere?
Problemet med vin er, at det begynder at oxidere, når det udsættes for ilt, hvilket jo sker, når man åbner en flaske. Igennem denne proces bliver vinen påvirket, og det vil ofte resultere i, at smagen begynder at blive helt anderledes. Det vil typisk enten involvere, at smagen begynder at forsvinde, men det kan også i mange tilfælde i stedet resultere i, at smagen den faktisk bliver decideret dårlig – og der har man jo på ingen måde lyst til at drikke vinen.
Vinen bliver som udgangspunkt ikke skadelig at drikke efter nogle dage, men fordi smagen bliver forværret så meget, så ser man sjældent nogen egentlig årsag til at drikke den, og den vil derfor ikke være værd at gemme på.
Hjælper det at skabe vakuum?
Når du skaber vakuum i flasken efter åbning, så fjerner du alt det ilt, som ellers var dernede. Vinen har dog på dette tidspunkt allerede været udsat for ilten, og processen er derfor reelt set allerede startet – men den bliver dog begrænset af, at der ikke er mere ilt til stede, som kan fortsætte denne oxideringsproces. Det er derfor, at vinen kommer til at kunne holde sig i mange flere dage, da processen bliver bremset eller sænket, så smagen ikke bliver påvirket så meget; men det er også af samme årsag, at der alligevel kommer et punkt, hvor vinen ikke længere er god – dette punkt er bare blevet skubbet 7 – 10 dage længere ud i fremtiden, så man har meget længere tid til at nyde vinen.
Det er desuden af samme årsag, at bag-in-a-box vin faktisk kan holde så meget længere. Disse er i en forseglet pose, hvor du ofte tapper vinen fra en hane; dette system er designet til, at der ikke kommer luft ind i posen, og der kan derfor ikke starte denne oxideringsproces.
Hvilken vinpumpe bør man vælge?
Der er mange forskellige vinpumper at vælge mellem, og mange af dem har nogle særlige fordele, som kan være det, du er på udkig efter. De fleste almindelige vinpumper fungerer ved, at man monterer en prop i flasken, hvorefter man bruger en separat pumpe til at trække ilten ud af flasken. Dette er et smart og simpelt system, som fungerer fantastisk og nemt kan give en uges ekstra tid til vinen. Det giver også en stor fordel i, at du faktisk kan have adskillige propper i gang på én gang – og der vil ofte være et par stykker med, når du køber pumpen.
Alternativt ser man også propper, hvor pumpen er bygget ind i. Dette system er også smart, fordi du slipper for at skulle tage en separat pumpe i gang, og du kan derfor nøjes med blot et redskab til opgaven. Du bliver dog begrænset af, at den kun kan dække én flaske ad gangen.
I mange tilfælde skal du selve udføre pumpningen, hvilket heldigvis ikke tager særlig lang tid. Det er heller ikke hårdt, men det kan alligevel siges at være noget mere praktisk at have en helautomatisk vinpumpe, som automatisk udfører pumpningen af luft, så du slipper for at gøre det.
Særlige modeller
Der eksisterer naturligvis også nogle modeller, som ikke følger dette system. Man ser blandt andet fra producenten Coravin et system, hvor man stikker en nål gennem proppen, hvorefter man pumper vinen ud, hvor den erstattes af en gas, som ofte vil være argon. Dette design er helt specielt og kan i mange tilfælde være ekstra praktisk, fordi der på denne måde aldrig introduceres ilt til vinen. På grund af dette, vil du sagtens kunne gemme flasken i enormt lang tid, og du vil efter et år ikke umiddelbart mærke nogen forskel, fordi flasken stadig er forseglet på præcis samme måde, som den var da den forlod producenten.
FAQ
Hvilken temperatur skal vin opbevares ved?
Det afhænger af, hvilken type vin, der er tale om. Typisk bør en rødvin være ca. 16 – 18 grader ved servering, men nogle typer bør være koldere. Hvidvin bør typisk ligge omkring 6 – 8 grader, men en Chardonnay kan i stedet have godt af at være 10 -12 grader.
Kan vin opbevares stående?
Der sker ikke noget ved at opbevare en vin stående i korte perioder ad gangen, men de har bedst af at ligge ned, hvis det er på lang sigt. Dette skyldes, at korkproppen kan komme til at tørre ud, hvorefter den bliver utæt og lader ilt sive ind.
Kan man drikke vin som har været åbnet?
Man bør generelt drikke vin indenfor kort tid af, at flasken er blevet åbnet. Typisk bør det være indenfor 1 – 2 dage. Man kan dog anskaffe en vinpumpe, som forsegler flasken igen, hvorefter du typisk kan opbevare flasken i op til 10 dage.